Helleborus generelt

 

Botanisk tilhører slægten Ranunkelfamilien. De fleste arter vokser vildt i Sydøsteuropas skove og bjerge, flest på Balkan. Nogle omkring Middelhavet og en enkelt, H. thibethanus i Kina.

Slægten består af ca. 20 vildarter. Ofte vil nogle af disse være at finde i gartneriet.

Vildarterne kan krydse sig i naturen og der opstår variationer og nye former, disse kaldes subspecies el. underarter.

Men de fleste laves med vores indblanding og kaldes hybrider. Mange af dem, navngives.

Mange sætter frø, der spredes af myrer.

Julerose eller Påskeklokke:

I gartneriet bliver jeg ofte spurgt om forskellen på juleroser (H. niger) og påskeklokker (H. orientalis).

Den traditionelle julerose, Helleborus niger, er hvid og blomstrer meget tidligt, ofte allerede i januar.  Bladene er næsten læderagtige og blomsten er rent hvid. Den findes i flere variationer og former, nogle dobbelte, nogle med større blomst, nogle med ekstra stort støvfang osv. Der er nu lavet et kryds imellem H. niger og H. orientalis. Den kan fås her i gartneriet i sæsonen.

Helleborus orientalis er oprindeligt en enkeltblomstrende plante med lysegrønne  blomster, vildtvoksende i Tyrkiet.

Den har naturligt fremkomne underarter, eks. H. abchasicus  (rødlilla) og H. guttatus.(plettet eller prikket påskeklokke)

De er alle krydset med hinanden og andre lignende vildarter, eks. H. torquatus og H. multifidus.  H. torquatus findes også naturligt i en dobbelt form. Fra denne er alle de dobbelte former opstået. Endda en 3-dobbelt form, kaldet ”partydress”.

X

Din indkøbskurv er tom.