DYRKNINGS VEJLEDNING

Der er følgende dyrkningsvejledninger:

Generel dyrkningsvejledning til Helleborus

Når du køber en Julerose eller en Påskeklokke i gartneriet, vil den enten være med knopper og /eller blomster og den vil som regel blomstre den kommende sæson. Det er en staude, og som regel vil den blomstre hvert år efter første blomstring.

Jeg synes, at det er vigtigt, at man kan gå rundt i gartneriet og vælge de blomster, man synes allerbedst om, derfor sælges planterne helst kun i blomst. De fleste af de Helleborus Orientalis, vi har, er frøplanter, og via deres etiket/Nr./navn burde se sådan og sådan ud. MEN med frøplanter er vi ikke sikre på, hvordan de falder ud, så derfor sælger vi helst kun i blomst, så er vi sikre på udfaldet.

Planten er pottet om flere gange i vækstforløbet, så rødderne kan udvikle sig bedst muligt.

En Helleborus er en kraftig staude med et stort kompakt rodnet. Derfor er det vigtigt at hjælpe planten godt på vej, når du planter den ud i haven.

I potten har planten mange sunde og lyse nye rødder. De vil ofte være snoet samme vej. Prøv at løse dem op, det gør ikke noget at nogle af dem knækker, og spred dem så de kan vokse i alle retninger.

Hvis man kan holde det ud, er det også en god start for planten at klippe de fleste blomster af, så den kan bruge energi på at etablere sig i de nye omgivelser i stedet for, at skulle bruge den på at sætte frø.

Det er en dårlig ide at starte med at dele planten i flere. Den skal helst have en god størrelse, og så kan den deles, bedst med en ren og skarp spade, men den er sårbar for svamp derefter – skyld evt. med en atamonblanding -. Delingen vil sætte den i stå, og den vil som regel ikke blomstre det følgende år. Det er kun ved deling, der fås planter identiske med moderplanten.

Hvor vil de gro bedst; Helleborus er sunde og stærke stauder, der stort set trives under alle forhold og alle steder i haven. De fleste Helleborus er jo skovbundsplanter i naturen, så det er en god ide at efterligne de forhold så godt som muligt. Altså et sted hvor der er vandrende skygge. Men når det er sagt og skrevet :), har vi dem stående i fuld sol i vores indkørsel, på sydsiden af en skråning og midt ude på marken. jeg har set dem i bjergene stå alene store klumper midt i solen…. det, de vil have, er en god næringsrig jord, gerne med ler og kalk (en håndfuld strandskaller er fint) og aldrig stående vand. Helleborus gror rigtig godt, hvor eks. Pæoner, Roser, Anemoner og Hosta trives, og de er gode naboplanter. Det kan være en god ide at give dem gødning i efteråret medio september, da det er der, de danner knopper, man kan også gøde om foråret medio april, men giver det et meget kraftigt løv… Gødningen almindelig NPK eller det der ellers bliver brugt i den pågældende have. Men gerne med et højt kalktal da det giver store blomster (hvis det er det man ønsker).

Lus: Det kan forekomme, at Helleborus får lus, når det bliver lunere i vejret, og der er det helt sikkert muligt at få noget til at bekæmpe dem med på en planteskole (vi har det ikke endnu……). Men det kan være godt at skylle dem med sæbevand/brun sæbe, men husk at gøre det med to ugers mellemrum, fordi det er tiden æggene bruger til de klækker, og derfor er det VIGTIGT at gøre det netop mindst to gange. Gode råd: Jesper Corfitsen (tidligere haveselskabet) har skrevet en artikel: “Hvordan bekæmper du lus i haven”, og der er gode råd.

Det er rigtig smukt at plante krukkerne ved døren til med Helleborus sidst på efteråret, og det går som regel også godt, men får vi ekstrem meget frost, kan det være hårdt, ikke at planten fryser, men det der sker er, at når krukken begynder at tø, er det jo fra toppen, og isklumpen er i bunden, dvs. at vandet IKKE kan løbe fra….derfor kan det gå galt, man kan forsøge med dræn i siderne i krukken.

Det er bare smukt med noget blomstrende ved døren hen over hele vinteren.

Der nogle Helleborus, der egner sig bedre til kulden end andre, jeg bruger ofte krydsningerne gerne en Nigercors udenfor, da jeg af erfaring ved, at de er de suverænt stærkeste. det kan også være en god ide at sætte lidt gran i krukkerne til lidt beskyttelse mod vinden, og evt. sætte krukken lidt ind i beskyttelse ved husmuren eller sætte krukkerne i frostfrit ly i de meget kolde perioder.

Juleroser er hurtigt voksende, og de vil hurtigt fylde en krukke med rødder. Derfor er det ikke tilrådeligt at lade planten blive i krukken i mange år. Plant den ud i haven om sommeren.

Gartneriet kan ikke garantere, at planterne vil overleve i krukker.

Skal Helleborus beskæres?

Det er der delte meninger om. Nogle arter er stedsegrønne, på andre vil bladene visne helt eller delvist væk.

Bladene kan få lidt svamp og blive grimme at se på, svampen kan smitte de nye skud, men det er som regel ikke noget, planterne vil dø af.

På Helleborus Orientalis/påskeklokkerne er der rigtig mange meninger om, hvornår man bør klippe de gamle blade af (hvis man gør det). Vi gør det som regel midt i februar, og vi venter så længe, fordi vi mener, at de gamle blade giver lidt dække til knopperne, hvis der kommer en rigtig omgang barfrost. Det kan så nogle gange være rigtig besværligt at klippe bladene af på det tidspunkt, da knopperne kan være kommet langt op, men ja det er op til den enkelte selv at bestemme, hvornår man mener, det er rigtigt. De gamle blade bør ikke komposteres, da man kan opformere sygdomme fra de gamle blade. Hvis man vælger at dække planterne med evt. granris, skal man huske at løfte og give lidt luft på en solskinsdag, da det ellers kan skabe for megen varme/fugtighed…

Blomsterne er utrolig robuste, de klarer fint skift imellem frost og tø. De kan ligge helt fladt på jorden om morgenen efter en hård nattefrost, men i løbet af dagen vil de rejse sig igen. Hvis der i perioder er meget vind samtidig med frost, kan blomsterne blive hvirvlet så meget rundt, at de går i stykker. Men planten vil altid sørge for at sende nye knopper afsted, så arten kan overleve.

Kan man lave buketter af Juleroser?

Det kan man godt, der er virkelig nogen, der mestre den opgave helt perfekt, det er vigtigt, at hovederne bliver understøttet. Man kan ridse stænglen på langs med en nål eller en kniv. Sørg for at vasen er helt fyldt med vand, altså vand så langt op på stænglerne som muligt, og hold øje med at vandstanden ikke kommer under ”ridserne”. Der vil være nogen, der slasker med det samme, og andre der står fint i en uge, det er sikkert noget med generne i den enkelte plante.

Blomsterne fra Helleborus kan også tørres og bindes i kranse. Jeg har af nogle søde kunder modtaget nogle fantastiske smukke sandtørrede hoveder.

I gartneriet nyder vi blomsterhovederne i et glasfad, så ser man virkelig alle de forskellige variationer og har blomster i ”stuen” på en ny måde.

Kan man have Juleroser i potter indendørs?

Ja, det kan man i en kortere periode. Hvis man gerne vil bruge dem til jul i dekorationer m.m., har vi f.eks. helt små potter med Helleborus Niger/julerosen til salg fra november måned. De skal stå køligt om natten, og de kan plantes ud i haven ”efter brug”. Det ser dejligt ud på julebordene, gerne i kombination med gran eller fyrregrene. Så en Helleborus Niger med rigtig mange knopper DET ER en rigtig flot “julebuket” at have inde, og så kan den endda plantes i haven til foråret:)

Rigtig god fornøjelse med dine nye planter.

Cyclamen

Cyclamen eller alpeviol findes i naturen primært omkring Middelhavet fra det nordlige Portugal i vest til Iran i øst med en enkelt art i Somalia. Planten består af en skiveformet rodknold fra hvis underside de lange trævlerødder udgår. de nedenfor omtalte tre arter er hårdføre i Danmark.

Cyclamen Coum har sin udbredelse i to områder af det sydøstlige Europa og Mellemøsten, dels et bånd fra Bulgarien, rundt om Sortehavet, via Kaukasus til den nordlige del af Tyrkiet via Libanon og Syrien til Israel. Planten lever i lyse skove med humusrig jordbund, der er fugtig om vinteren og frem til sidst på foråret. Blomster fra naturens side lyserød, men kan i dag fås i mange farver. Bladene er normalt grønne med grå aftegninger og med vinrød bagside. Bladene fås i dag også i alle mulige farver og aftegninger.

Egnede voksesteder i haven er i lys skygge, gerne i let kalket humusjord (omsat løv), men trives også fint imellem små Rhododendron i spagnum iblandet lidt havejord og grus. Knolden lægges i 3-5 cm. dybde. Med tiden “kravler” den selv opad, og veletablerede gamle knolde, findes ofte halvt over jorden! Cyclamen Coum købes enten som knolde eller som pottede planter med løv og blomst.

De første løvblade fremkommer som regel i oktober og november, men blomsterne venter til det nye år. I milde vintre er der ofte enkelte blomster fra slut januar, og der kommer flere og flere, når dagene længes. Løvet visner væk i juni, så der bliver et hul på stedet, Det er en flerårig knold.

Cyclamen purpurrascens er hjemmehørende i centraleuropa, Norditalien og Slovenien. De findes også i bjergrige dele af Rumænien og det vestlige Rusland, hvor de er blevet spredt til. Det er en flerårig knold, der normalt blomstrer om sommeren. Bladkanten er glat eller let tandet, i modsætning til de nært beslægtede. Bladfarven varierer fra helt grøn til helt sølvet, men det mest almindelige mønster er grønt med lysegrøn eller sølvmarmorering, der groft følger bladets kontur. Undersiden er rød lilla. på grund af det kølige og fugtige klima i plantens oprindelige levesteder, er den næsten evig grøn. Nye blade kommer om sommeren, mens de gamle blade forsvinder. Alle cyclamen hviler om sommeren. Cyclamen purpurrascens skal have de samme vækstbetingelser som Coum, men planten vil gerne have lidt have kalk en gang imellem.

Cyclamen hederifolium henvisende til det efeulignende løv, er også kaldet cyclamen Europaeum, cyclamen Linearifolium og cyclamen Neapolitanum. Som det antydes, kan den findes over store områder fra det sydlige Frankrig til Tyrkiet samt på Korsika, Sardinien og Kreta. Herhjemme er det den mest dyrkede cyclamen, næst efter den vi har i stuerne, som er en hybrid af cyclamen Persicum. Det er en knold-plante, med 20 cm eller større ret flade knolde, som dog som unge er mere runde.

Bladene er ca. 5 cm. store, men kan blive meget større især i naturen. På forsiden er de smukt tegnet i forskellige grønne og sølvgrå nuancer. På bagsiden er de grønne til purpurrøde. Hederifolium begynder at blomstre i august og slutter medio november. Bladene kommer frem et par uger efter de første blomster, og de er vinter grønne. I frostperioder klasker de fuldstændig sammen, for straks når det igen er tøvejr at strutte af sundhed. Løvet holder sig friskt til sidst i maj, hvor det næsten umærkeligt visner væk. Planten fås i mange farver og med næsten alle blandformer. De kan gro i både sten og i skovbund samt i surbundsbedet.

Trillium

Samtlige ca. 45 arter Trillium kendes ved, at de har 3 løvblade deraf navnet trebladet, nogle gange går de også under navnet skovlilje.

Treblad stammer fra Nordamerika og Asien. De fleste arter har en tyk og kødet rodstok.

På hver af stilkene sidder der tre løvblade under en seksbladet blomst med 6 støvdragere. Blomster-bladene sidder i to kranse, og de tre nederste er i reglen grønne, men de tre øverste på de dyrkede arter er hvide, røde eller gullige. Trillium har enten oprette eller nikkende blomster.

Vækstkrav: Treblad er en skovbundsplante, som trives bedst i en løs humusrig og noget fugtig jord gerne i halvskygge eller lys skygge, gerne under høje træer, buske eller mellem rododendron i surbundsbedet, De finder sig dog også godt til rette i et staudebed og eller på den skyggede side af stenbedet, og også her vil de brede sig frodigt.

Formering: Treblad kan formeres ved frø, men det er ofte en noget langvarig proces, idet frøene først må udsættes for frost, for derefter meget langsomt at spire og vokse frem, ofte går der 5-7 år, før en frøplante kommer i blomst. Man kan forkorte tiden med et år ved at lægge frøene i fryseren Ca. 14 dage inden såning. Kraftige planter kan deles om efteråret, men rodstokkene bør behandles med forsigtighed. Trillium er en langsomt voksende plante deraf den lidt høje anskaffelsespris.

Alle Trillium står som udsolgt, det betyder ikke, at de ER udsolgt, jeg vil bare gerne se “liv”, for de bliver solgt. De er (medio januar) langsomt at skyde. Men jeg kan evt. tage mod bestillinger via mail, og så giver jeg besked, når de “er der” Der er også en del flere, end dem der er på denne side.

Yderligere til listen har vi: Cloropeletalum – Flora Pleno – Praiera – Angustipetalum – Lancifolium – Stramineum – Sulcatum – Simile /Kurabayshii

Helleborus Foetidus

Stinkende nyserod er egentlig et ret ufortjent navn, de fleste varianter dufter meget lidt eller slet ikke. Den vilde nyserod dufter lidt som skarntyde og blev i meget gammel tid brugt til netop at få (sind)syge til at nyse dårligdommene ud. Faktisk lavede man også nysepulver af de andre arter Helleborus.

Det er en utrolig flot plante i haven, den lyser op med sine mange små klokkeformede blomster og til forskel fra de andre Helleborus, er den faktisk fin i buketter og holder længe.

Den vil frø så sig, så der hele tiden er nye planter på vej, når den gamle dør efter en tid.

H. Foetidus er toårig dvs. den blomstrer, når stilken er to år. De nye skud kommer på den gamle plante forneden, og man kan med fordel klippe den gamle stilk helt ned til der, hvor de nye skud kommer. Det gøres bedst sidst på efteråret.

H. Foetidus bliver lidt “skæv og vild” med tiden, den smider som regel mange frø. De findes i flere varianter grønne blomster med eller uden rød kant, meget smalle blade, brede samt takkede og der er sågar også en gul art.

H. Foetidus gror gerne på et lidt skyggefuldt sted, de kan blive op til 80 cm. høje, og de pynter virkelig i bedet.

Det skal siges, at jeg bruger dem rigtig gerne i en krukke over vinteren, hvorefter jeg planter dem ud i haven sidst på foråret.

Planterne vil enten være med knopper på vej eller blomstre.

Helleborus Niger / Juleroser

”En rose så jeg skyde – op af den frosne jord” Jo jo, Helleborus Niger, julerosen, blomstrer når næsten intet andet gør og derfor er det et rent under at møde de små knopper og uskyldsrene hvide blomsterhoveder hvert år i det allertidligste forår. Dens blomstring strækker sig, afhængigt af vinterens strenghed, fra december til april. Der findes rigtig mange forskellige nigertyper, alle har de en hvid blomst og det læderagtige grønne løv, men størrelsen og formen på både blomst, løv og måden de gror på, falder meget forskelligt ud. De fleste rødmer en anelse over i rosa, og ender i lysegrøn, når blomsten modner og sætter frø.

Juleroser er utrolig stærke og robuste planter, vinter som sommer. De tåler frost og er meget fine i et halvskygget bed, på kirkegården eller i en krukke ved entredøren vinteren over. Når planten afblomstrer, flyttes krukken til et skyggefuldt sted, eller julerosen eller påskeklokken plantes ud i haven. Juleroser har tidlig blomstring, men også smukt vinter grønt løv, der pynter hele året. Tillige er der den fordel, at hverken rådyr eller snegle forgriber sig på planterne.

Pasning:

Juleroser er meget nemme at passe, hvis de plantes på et let skygget sted i kalkrig eller almindelig havejord, hvor de ikke tørrer ud.

Juleroser kan have svært ved at trække vand i en vase. Klip i stedet nogle enkelte hoveder af og læg dem i et lille ‘vandbad’ i en skål eller lignende. Alternativt kan man forsigtigt stikke en elefanttråd (tyk ståltråd) gennem stilken for at styrke stilken.

Helleborus Sternii

Helleborus Sternii er en krydsning mellem H. argutifolius og H. lividus fra Korsika, og der er krydset frem til rigtig mange forskellige. De har alle (syntes jeg) et rigtig smukt løv, som generelt har meget takkede blade, nogle har røde stængler mens andre har blygråt løv.

Men alle er de meget forskellige fra hinanden.

De sår sig fint og er meget nemme at dyrke, det er dog vigtigt, at de står i en god og veldrænet jord- ikke for fugtigt og gerne i fuld sol.